Hun hedder Augusta
har rødt hår og fregner
jeg tænker på hende
hver gang det regner
men når regnen den stopper
bliver Augusta væk
og en lysseblond pige
dukker op i min hæk
hun er min
imaginære fantomiske ven
jeg tænker på hende
igen og igen
(ESK ´97)
Digte fra tiden der gik.
man kan ikke trække vejret under havets bølger det har jeg fundet ud af jeg siger hej til fiskeungerne…
I dag var der en pige hvem der var mindre køn faktisk ganske grim men hun smilte…
Dans ud i natten du skal ikke stå hen for når solen er borte er månen din ven…
Kommentarer (0)
Log ind for at kommentere.
Ingen kommentarer endnu. Vær den første.